Utilstrækkelige sprogkundskaber koster

Utilstrækkelige sprogkundskaber koster ordrer – ikke kun i Sverige!

Artikel i Dagens Industri 13.01.2009

Svenske virksomheder mister indtægter på grund af dårlige sprogkundskaber. Svenskerne i erhvervslivet er ikke så gode til sprog, som de selv tror. For at vinde eksportforretninger må erhvervslivet fokusere mere på sprogfærdigheder. Sverige er et stærkt eksportafhængigt land. Men i den aktuelle krisesituation skærpes den globale konkurrence. Så meget desto vigtigere bliver det, at svenske eksportvirksomheder og deres repræsentanter indser vigtigheden af gode sprogkundskaber. Svenskere i al almindelighed og forretningsfolk i særdeleshed tror ofte, at de behersker engelsk næsten lige så godt som svensk. Risikoen er, at svenske erhvervsdrivende læner sig tilbage og tror, at de ikke behøver lære mere. Det fører så til, at de bliver til grin, bliver misforstået og selv misforstår. Eksemplerne på morsomme forkerte udsagn er utallige. Svenskeren siger ”The mistake was due to the human factor”, men det, han ville sige, var helt sikkert ”The mistake was due to the human error”. Eller når kunden står i garderoben med overtøjet på:”Please take off your clothes.” , hvor svenskeren egentlig mener: ”Please hang your coat here”. Svenske små og mellemstore virksomheder er blandt de dårligste i Europa når det gælder sprog. Det betyder, at de går glip af væsentlige forretninger. I Europa koster mangelfulde sprogkundskaber samlet over 900 mia. kroner i udeblivende eksportindtægter. Det viser en EU-undersøgelse foretaget af den rumænske sprogkommissær Leonard Orban. Hele 12 procent af svenske små og mellemstore virksomheder oplyser i undersøgelsen, at de har mistet eksportforretninger på grund af for dårlige sprogkundskaber. Gennemsnittet i hele EU ligger på 4 procent. Det store problem i Sverige er, at svenske erhvervsdrivende tror, at det er tilstrækkeligt at kunne engelsk, mens der i store områder inden for EU kræves kundskaber i andre sprog, for eksempel tysk og fransk. Russisk, kinesisk og arabisk er de sprog, som de europæiske virksomheder helst burde bestræbe sig på at kunne. Ikke mindst russisk er blevet et stort forretningssprog i EU, efter at de central- og østeuropæiske lande blev medlemmer. I disse lande er også tysk og polsk meget mere anvendelige sprog. Rapporten udpeger blandt andet Sverige og Frankrig som lande med en for positiv opfattelse af egne sprogfærdigheder. I alt svarede 2.000 små og mellemstore eksportvirksomheder inden for EU samt Norge og Schweiz på spørgsmålene om sprogkundskabernes betydning. Den internationale handel vokser, og vi gør stadig flere og større forretninger med kunder i andre kulturer end vor egen vesteuropæiske. I dagens konkurrenceorienterede forretningsverden har de fleste virksomheder ganske enkelt ikke råd til at ignorere de globale markeder. Hvis vi vil forbedre muligheden for at skaffe eksportforretninger – ikke mindst i meget skarpere konkurrence på grund af den globale krise – skal vi have meget større fokus på sprogfærdigheder inden for forretningsverdenen. Birgit Nordahl Bestyrelsesformand BBi, Better Business International AB